torsdag den 22. november 2007

Grib stafetten!

Som et forsøg på at holde gang i bloggen: Teknologier på nettet har jeg enerådigt besluttet at gøre det til en stafet. Reglerne er ganske enkle, når du modtager stafetten (den lille kuffert som ses på billedet), har du en måned til at få skrevet et indlæg på bloggen, når det er gjort, videregiver du stafetten til en anden.

Håber I vil være med på idéen. Jeg synes i hvert fald, det vil være synd om bloggen dør hen, og jeg ved jo, at I alle kender nogle gode steder på nettet, som der helt sikkert er andre, der ikke kender. Så grib stafetten og del din viden med dine kolleger.

Det er naturligvis ikke en forudsætning, at man har stafetten for at skrive noget på bloggen – har du noget på hjertet så skriv endelig.

I kufferten ligger en lille bog, hvor man kan skrive en besked til den person, man videregiver stafetten til, og hvis man er heldig, så ligger der måske også en motivationsfaktor :o) Det ligger der i hvert fald til Sidsel, som netop har modtaget stafetten.

lørdag den 3. november 2007

Bliv venner med Heller Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen








Facebook er en social netværksportal, hvor du kan holde styr på dine venner. Du kan se billeder af dine venner, og se hvem dine venner er venner med, skrive beskeder til dem, udfordre dem i diverse quizzer og andet virtuelt tidsfordriv.

Tænker du nu – det lyder dog useriøst og som det rene tidsspild?

Men det er det ikke nødvendigvis… Flere politikere har i hvert fald valgt at bruge Facebook som en brik i deres valgkamp. Med en profil på Facebook kan du f.eks. blive venner med Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen og skrive en besked til dem. Det er der allerede rigtig mange, der har benyttet sig af. I skrivende stund har Helle Thorning-Schmidt 1704 venner, mens Anders Fogh Rasmussen har 1827 venner. Spændende bliver det at se, hvor mange venner de har tirsdag den 13. november 2007.

fredag den 19. oktober 2007

Sæt hjemmesider under angreb

Funologi eller virtuel terror ?

ÅKBs hjemmeside er under angreb fra demonstranter.


Se angrebet live!

Du kan også sætte andre hjemmesider under angreb. Gå ind på Netdiasters egen side og vælg andre adresser.

Prøv også:

  • at ændre angrebets art. Klik rullemenuen frem i øverste linie på siden under Target. Vælg f.eks. 'Dinosaurs'.
  • at sende linket til en ven med hans eller hendes hjemmeside. Eksempel på et link, hvor siden er valgt på forhånd. F.eks. Litteratursiden.dk: http://www.netdisaster.com/go.php?mode=manif&sound=on&url=http://www.litteratursiden.dk/
  • at tage billeder af din side 'under angreb' med Print Screen tasten på dit tastatur og bearbejde dem i et billedbehandlingsprogram

Læs en anmeldelse af netdiaster.com
Netdisaster.com - Destroy the website of your choice
14 Sep 2007 by madbsas “Netdisaster has won a Yahoo! Search Award as Best Innovative Website of the Year 2005.” Why it might be a killer You gotta see it to believe it. Apparently a ton of people found it award wining, so check it out. Some questions ...
KillerStartups.com - all - http://www.killerstartups.com

Find flere sjove ting på nettet via lol.dk -
det sjoveste sted på nettet.

Kilde: Gizmo's nyhedsbrev fra 18.10.2007 - Her blev sitet præsenteret som: "the most intellectually challenging game of all time". Men - og det er måske værd at bemærke under punktet 'useless waste of time department 4.5'.

torsdag den 18. oktober 2007

Få styr på dit netværk med LinkedIn

LinkedIn får du et overblik over dit netværk, og du kan se, hvem dem du kender har i deres netværk. Du kan let finde gamle studiekammerater, tidligere og nuværende kolleger. Du kan for eksempel allerede finde de første 10 kolleger fra HB.

Så læg turen forbi www.linkedin.com og får styr på dit netværk - du kan oprette en profil ved at følge linket her.

torsdag den 4. oktober 2007

Sådan laver du hurtigt og enkelt en PDF-fil

Har du brug for at kunne lave en PDF-fil? For at kunne gemme et dokument, som PDF kræver det, at du har et program, der kan lave PDF-filer. Det kan du f.eks. bruge gratisprogrammet pdf995 til. Du kan downloade programmet på pdf995.com.

På siden finder du en boks, som du kan se her. Du skal både downloade Printer Driveren (2.1MB) og Converteren (5.0).

Når du har downloadet de to filer, skal du åbne og installere dem (du skal bare følge vejledningen og acceptere).

Så er du klar til at lave PDF-filer, men lad os lige tage et eksempel. Du har f.eks. et worddokument, du ønsker at lave om til en PDF-fil.

Åben worddokumentet - herefter skal du vælge udskriv (Ctrl + P). Det forholder sig nemlig sådan at programmet, der laver PDF-filerne lægger sig, som det var en printer. Du skal derfor vælge PDF995 som "printer".


















Tryk på Ok, efterfølgende kan du vælge, hvor du vil gemme filen. Herefter går programmet i gang med at lave selve PDF-filen.

torsdag den 20. september 2007

Lav din egen tegneserie på nettet med ToonDoo





Har du lyst til at prøve at lave dine egne tegneserier? Det kan gøres meget enkelt på ToonDoo.com.

Først skal du oprette dig som bruger. Herefter skal du vælge: Create your own!






Og så er det bare at slå kreativiteten løs!

Optag lyd med "Audio Recorder for Free".

Har du brug for at optage lyd, kan du bruge den båndoptager, der følger med Windows styresystem, eller den optager der findes i PowerPoint i officepakken. Begge har dog den svaghed, at de kun kan levere lyd i Wav-formatet. Skal du f.eks. Bruge lyden i et eller andet podcast podcast-program, skal wav-filen konverteres til mp3, da de fleste podcast-programmer kun kan arbejde med mp3-filer.

Det er derfor en nærliggende at finde et optageprogram, der kan levere lyd i flere filtyper, bl.a. mp3.

Du kan finde et sådant program på: www.download.com ved at klikke her. Programmet hedder, Audio Recorder for Free. Det er freeware, og altså helt gratis. Herunder får du en lille vejledning i brugen af programmet. Der er mange indstillingsmuligheder i programmet. Du behøver kun bruge de indstillinger, der er beskrevet herunder for at få en god lydfil.

Du skal altså starte med at downloade Audio Recorder for Free og installere det på din PC.

Hvis du ikke kan se den nederste halvdel af recorderen, (Mixer Settings) skal du bare klikke på knappen ”Device”.
I ”Mixer Settings” skal du vælge en lydkilde. Klik på drop-down pilen til højre for ”Recording mixer” og vælg mikrofon. Lad til en begyndelse de to knapper, ”Volume” og ”Balance” stå i midterstillingen. Bliver lyden i den færdige lydfil for høj eller lav, kan du justere på ”Volume-knappen”

Du går nu op og klikker på knappen ”Settings”.Herefter vælger du fanebladet ”General Settings”.
Du klikker af for mp3 og vælger det sted på din PC, hvor lydfilen skal gemmes.
(Se billedet herunder)




Du vælger nu fanebladet ”Output format settings”. Her kan du vælge, hvilken kvalitet din lydoptagelse skal have. Skubber dy skyderen til venstre får du et lavt kbps-tal. Det betyder at lydfilen ikke fylder ret meget, men kvaliteten er til gengæld ringe, og modsat hvis du skubber skyderen mod højre. Hvis du skal optage almindelig tale, vil det være acceptabelt, at vælge en værdi mellem 60- og 80kbps. Husk at klikke på ”OK”.
(Se billedet herunder)



Når du har tilsluttet en mikrofon til din PC er du klar til at optage lyd. Nu kan du ligesom på en alm. optager bruge knapperne start, pause og stop.
Når du klikker på start, popper der et vindue op, hvor du skal navngive din lydfil. Når du har klikket OK, kan du begynde indtalingen.