onsdag den 7. maj 2008

Ny på Posten.

Lidt forsinket (okay, meget) har jeg fået givet stafetten videre.
Så værsgo' til Karen-marie.

tirsdag den 6. maj 2008

Lav din egen tidslinje

Biblog skriver om Dipity, som er et simpelt værktøj til at lave tidslinjer. Måske var det noget, vi kunne bruge i vores formidling?

Det kunne være en tidslinje over Multimediehusprocessen, tidslinjer over projekter vi laver, arrangementer på Hovedbiblioteket eller meget andet.

onsdag den 26. marts 2008

Hvad man dog kan falde over på nettet (stumbleupon)

Egentligt var min plan for at hylde googles mange applications, google maps, docs, mail ect ect, men den vigtigste af disse -google docs- er jo allerede dækket nok så fremragende som del af vores 23 ting. Tænk sig, at jeg allerede havde glemt det.
Så temaet for denne udgave af ting på nettet kom sig af hvad jeg så foretog mig efter min indledende ide løb ud i sandet. Jeg gav mig nemlig til at snuble. Eller stumble som det jo egentligt hedder.
Mere præcist stumbleupon som er en fantastisk side. Efter at have downloaded klienten (deres lille program der så lægger sig i din browser) og have udfyldt et par ord om hvad man syntes er spændende i verden, klikker man bare på deres symbol.
Og det er så her programmets fantastiske ide viser sig. Ved hjælp af en række metatags på div sider den har, kan stumble gætte sig til hvilke internet sider du finder spændende. Undervejs klikker man så + eller - til sider man kommer ind på og programmet bliver således mere og mere fintunet.
Det meste af det er spild af tid, men det var nu også hvad jeg satte det op til at finde til mig i starten. Men der er ret mange sider man kan falde over som leder utroligt spændende steder hen. Endda til steder man ikke kendte i forvejen. Webbet er stort og det her er for mig et af de bedste værktøjer til at finde nye steder derude man kan lide.

Jeg skal nok indsætte nogle billeder senere.

-Jesper

fredag den 7. marts 2008

Jesper - næste mand i rækken ...

Den røde kuffert er nu at finde hos Jesper, som allerede har øvet sig lidt på at skrive indlæg til bloggen. Så stafetten skulle være i trygge hænder :)

onsdag den 5. marts 2008

Palle alene i verden ...

Følte du dig også nogle gange som Palle alene i verden, da du lavede 23 ting? - Var der egentlig nogle, der kiggede med i mine spændende indlæg, nu der ikke var ret mange, der kommenterede?

Google Analytics er et gratis værktøj, der kan hjælpe dig med at få stillet din nysgerrighed - samt give dig informativ viden om brugen af din blog/websted. Du kan nemlig se, hvormange der har besøgt dit websted, hvordan de fandt stedet, hvor i verden de befinder sig, hvordan de benyttede webstedet og meget mere.

Hvordan installerer jeg Google Analytics?
1. Du skal være administrator for webstedet
2. Du skal have en Google konto (som du oprettede ifm. din blog)
3. Google Analytics downloades via http://www.google.com/analytics/da-DK/
4. Registrér dig som bruger og registrér det websted, du gerne vil have udført analyser for
5. Indsæt scriptet (det er markeret med blå) nederst på siden lige før "/Body" (det er vigtigt at det er før og ikke før der, hvor der står skråstregen indikerer at tagget stopper
6. Log ind på Google Analytics og følg med i de løbende rapporter over din blog/websted

torsdag den 14. februar 2008

Stafetten er givet videre!


Blog-stafetten er givet videre til Lisbeth, som nu har en måned til at skrive et eller flere indlæg på bloggen. Kufferten er selvfølgelig blevet opdateret med en ny motivationsfaktor, som Lisbeth kan nyde mens hun tænker over, hvad hun vil skrive på bloggen.

Alle andre er selvfølgelig stadig velkomne til at bidrage.

tirsdag den 12. februar 2008

Politiken åbner op mod blogosfæren med Twingly

Politiken begyndte i går at linke tilbage til de blogs, der omtaler avisens nyheder. De bruger værktøjet "Twingly", der giver Politiken mulighed for automatisk at registrere, hvornår en blog linker til en artikel på politiken.dk. Når det sker, vil der nederst i artiklen på politiken.dk komme en lille boks med et link tilbage til bloggerens indlæg. Se fx nederst i denne artikel.

På denne måde knytter avisen sig tættere til de danske blogs og giver mulighed, for at brugerne kan følge debatten og andre vinkler på Politikens egen historie via de danske blogs. Samtidig gør de det også mere attraktivt for bloggere at linke til politikens artikler, da ens blog bliver synlig på politiken.dk. 

Den situation som aviserne/journalisterne står i, minder på mange måder om bibliotekernes situation. Det er en branche, hvor eksperter har produceret indhold, og at de tjente mange penge på distribution. Aviserne har gennemgået en forandring og flere af dem ser nu ud til at have held med at udnytte de nye teknologier og en mere åben tilgang til brugerne. Der er flere eksempler på, at brugerne producerer nyheder, tipper avisen om en nyhed, opretter blogs på avisernes hjemmesider m.m. 
Det er som om, at bibliotekerne ikke på samme måde har fået vendt de nye teknologier til samme fordel som aviserne har? 

Du kan selv tilføje din blog til Twingly, så den opdager, når du linker til fx Politiken.