onsdag den 26. marts 2008

Hvad man dog kan falde over på nettet (stumbleupon)

Egentligt var min plan for at hylde googles mange applications, google maps, docs, mail ect ect, men den vigtigste af disse -google docs- er jo allerede dækket nok så fremragende som del af vores 23 ting. Tænk sig, at jeg allerede havde glemt det.
Så temaet for denne udgave af ting på nettet kom sig af hvad jeg så foretog mig efter min indledende ide løb ud i sandet. Jeg gav mig nemlig til at snuble. Eller stumble som det jo egentligt hedder.
Mere præcist stumbleupon som er en fantastisk side. Efter at have downloaded klienten (deres lille program der så lægger sig i din browser) og have udfyldt et par ord om hvad man syntes er spændende i verden, klikker man bare på deres symbol.
Og det er så her programmets fantastiske ide viser sig. Ved hjælp af en række metatags på div sider den har, kan stumble gætte sig til hvilke internet sider du finder spændende. Undervejs klikker man så + eller - til sider man kommer ind på og programmet bliver således mere og mere fintunet.
Det meste af det er spild af tid, men det var nu også hvad jeg satte det op til at finde til mig i starten. Men der er ret mange sider man kan falde over som leder utroligt spændende steder hen. Endda til steder man ikke kendte i forvejen. Webbet er stort og det her er for mig et af de bedste værktøjer til at finde nye steder derude man kan lide.

Jeg skal nok indsætte nogle billeder senere.

-Jesper

Ingen kommentarer: